Rockmusikken har i vore dag en lang række undergenrer, der for det utrænede øre ikke har meget til fælles og hvis væsentligste udvikling foregår uden for den til enhver tid eksisterende mainstream. Samlingspunkterne er i dag større, ældre og veletablerede navne som Bruce sprinsteen, R.E.M., U2 og Metallica. Disse navne har alle formået at skabe en musik, der appellerer bredt og til et publikum ud over den genre, de har deres udspring i. Rockmusikken har haft ry for at være en 'hvid' musikgenre, hvor f.eks. soul var 'sort', og derfor har der været en tendens til at bidrag fra sorte musikere som Arthur Lee (fra Love), Bad Brains og især Jimi Hendrix ikke har fået tilstrækkeligt med anerkendelse for deres vigtighed for rockmusikkens udvikling. Rockmusikken har i tidens løb påvirket adskillige andre musikformer, og blandformer som folk-rock, country-rock, funk-rock, jazz-rock og rap-rock er opstået og er blevet veletablerede kendsgerninger.
Det her er min nye hjemmeside som omhandler forskelligt om musik. Der er nogle musikvideoer og noget historie og fakta om musik.